Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.
”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefr…
"En gang for ikke lenge siden kom et barn, stakkar, krypende ut fra skogen. Ungen kløv opp grøftekanten og begynte å lunte på måfå bortetter grusveien. Det var et sørgelig skue.
En poetisk og usentimental undersøgelse af, hvad og hvem der former os – på godt og på ondt. Om at være barn af eventyrere og idealister, men savne kort og kompas til virkeligheden.
